Undervisning -hold og part

På Baunehøj har du mulighed for at få særdeles kvalificeret undervisning.
-Og der er flere muligheder..


Undervisning på hold

Når du går på rideskolehold på Baunehøj, så lærer du at ride rigtigt. Vi går op i sikkerhed og korrekt håndtering af hestene, samt korrekt og sund ridning. Hos os er ridning både en sport og en hobby!

Vi har dygtige og engagerede undervisere, et bredt udsnit af velredne ponyer og heste, gode faciliteter samt et åbent og hyggeligt miljø!

På Baunehøj har vi undervisning for børn og voksne. Vi sætter dig ind på et holde der passer til dit niveau og dine ønsker.


Undervisning for børn under 18 år : kr. 590,-/md

Undervisning for voksne over 18 år : kr. 630,-/md

 

Derudover skal der betales årligt medlemskab af Baunehøj Rideklub Næstved.

 

Al ridning på Baunehøj sker på eget ansvar. Det vil sige at du skal sørge for at du har en fritids/ulykkeforsikring, der dækker, hvis uheldet skulle være ude.


 SÅDAN GØR DU HVIS DU ER INTERESSERET I AT STARTE OP PÅ RIDEHOLD HOS OS PÅ BAUNEHØJ:

Hvis du er interesseret i at starte til ridning hos os, skal du starte med at sende os en mail til ridehold@kirstin.dk hvor du oplyser navn, adresse, tlf.nr. og føds.dato, samt din rideerfaring.

Vi kontakter dig snarest muligt enten på mail eller pr. tlf. med tilbud om en prøvetime, når der er en ledig plads på et ridehold, der svarer til dit rideniveau. Hvis der ikke er ledige pladser, tilbyder vi at sætte dig på vores venteliste.

Alle, der vil starte op, tilbydes en prøvetime, så du kan se, om det er noget for dig.

Vi benytter Klubmodul som betalingssystem, dvs. automatisk korttræk på Dankort/Visa hver den 1. i måneden.

I særlige tilfælde kan der aftales en anden betalingsform.

Ridningen betales altid forud, og der er en måneds opsigelse pr. mail. Tidspunktet for tilmelding til Klubmodul oplyses af ridekolens kontor.

 

 

 

Partridning

På Baunehøj Ridecenter er der også mulighed for at få part på en hest eller pony.

Når du har part, har du ”din egen hest/pony” en eller flere gange om ugen. Du har derved mulighed for at prøve hvordan det er at have egen hest eller pony, uden at du binder dig hårdt op på økonomi, tid og uforudsete hændelser. Desuden har du mulighed for at udvikle dine ridefærdigheder yderligere gennem eneundervisning.

Vi har et blandet udvalg af heste og ponyer, som du kan få part på. Kontakt Kirstin for at høre mere.
 

Eneundervisning

 

Det er muligt at få eneundervisning på Baunehøjs heste og ponyer. Her betaler du får leje af hest/pony og betaling til underviseren. 

 
Leje af hest eller pony en enkelt gang (hvor du i forvejen er tilknyttet Baunehøj): 175 kr.

Betaling for selve undervisningen er ikke inkluderet i hestelejen. Hvis du har part 1 gang om ugen og får undervisning på din partdag, så betaler du partprisen hver måned, og så betaler du derudover for undervisningen.

Eneundervisning for dig der ikke har part, men gerne vil have en enkelt (eller flere) intensiv undervisningstime udover rideskoleholdsundervisningen.

(Du skal selv sadle op og opvarme let i ca. 20 min inden undervisningen starter, og selv skridte hesten af og sadle af efter timen)

Som partrytter skal du som minimum have undervisning i dressur 1 gang om måneden af en af Baunehøjs undervisere, eller du skal gå på et rideskolehold ved siden af din part.

Hvis du ønsker eneundervisning, eller i er to der ønsker at dele en eneundervisning, så kontakt Kirstin på kms@kirstin.dk eller du kan kontakte en af rideskoleunderviserne direkte.

 

Springundervisning


Springundervisning for partryttere og rideskoleryttere, og andre interesserede på let niveau.
Mandag aften underviser Mikala Colberg Jensen i springning for begyndere og let øvede. Mikala er selv aktiv springrytter på M niveau med flere års erfaring.

Springundervisningen foregår i vintermånederne i det mellemstore ridehus og om sommeren på den udendørs springbane. Der sættes bane op kl. 18.00- Her deltager alle i opsætning af banen. Kl. ca. 18.15 opvarmer første hold, og kl. 18.30 springer første hold. Et hold består af 2 eller 3 deltagere. Springundervisningen koster 660 kr. om måneden.
Springundervisningen foregår på mindre hold, og undervisningen er derfor meget intensiv. Rytteren på springholdet skal selv kunne sadle hesten op og af (evt. med forældrehjælp)

Springundervisningen har til formål at uddanne og ruste nye ryttere (og heste) til de lettere springkonkurrencer på D niveau. Alt så er springningen for dig, som har lyst til at komme videre med din ridning, og dygtiggøre dig inden for springning. Springningen er både for rideskoleryttere og partryttere, men også for privatryttere med egen hest eller pony, som er på begynderniveau eller har let erfaring med springning.

Springundervisningen er et tilbud sideløbende med partridning eller deltagelse på ridehold. Springundervisning kan som hovedregel ikke stå alene. 

 

 

Opsigelse: 

Husk at du altid har en måneds opsigelse til den 1. i måneden. Dvs. at du skal have opsagt din plads inden den 1. i en måned. Og så gælder din opsigelse til den 1. i måneden efter.  Dette gælder alle tilbud på Baunehøj!

 

Handicapridning og ridefysioterapi

Er du handicappet på en eller anden måde, har vi også tilbud til dig der gerne vil ride, uanset om det skal være som behandling, hobby eller sport. Læs mere om handicapridning og ridefysioterapi her

Hvis du ønsker undervisning, part, ridefysioterapi eller andet, så kontakt Kirstin Skjoldshøj på tlf: 26 74 28 48, eller send en mail på ridefys@kirstin.dk