BASISREGLER FOR SOIGNERING OG RIDNING AF BAUNEHØJS HESTE OG PONYER
Til dig der har part, går på hold, er forældre til en rytter, eller bare er interesseret i at vide hvordan vi gør det her på Baunehøj, så er der her nogle gode basisregler/rettesnore for håndtering af hestene i forbindelse med ridning.
OBS! Reglerne er primært lavet til jer der er rutinerede på rideholdene, og til jer der har part. Det er klart at vi ikke forventer, at jer der er begyndere og/eller jeres forældre skal kunne de ting der er beskrevet her, men det er alligevel godt at vide, hvad det er man bla. skal stræbe imod at kunne, og hvad man skal lære at lægge mærke til hos hestene :-)
VED OPSADLING:
FØRST RUNDSTRIGLES PÅ HELE KROPPEN, OG DEREFTER BØRSTES SKIDT OG HÅR AF, SÅ PELSEN ER FIN OG BLØD.
MÆRK EFTER OM HESTEN ER ØM NOGLE STEDER, ER DER VARME ELLER HÆVELSER PÅ KROPPEN/BENENE? TJEK AT DER IKKE ER GULT SNOT I NÆSEN, OG OM HESTEN GENERELT ER SOM DEN PLEJER. GLAD OG NYSGERRIG. 😊 MÆRK ALTID HESTEN GRUNDIGT IGENNEM INDEN DEN SADLES OP! GIV RIDELÆREREN ELLER STALDPERSONALET BESKED, HVIS DER ER NOGET GALT.
HOVENE RENSES GRUNDIGT HVER DAG. TJEK FOR SUR STRÅLE. TJEK FOR MUK I KODERNE. TJEK OM DER ER REVNER I HOVENE ELLER ANDRE AFVIGELSER.
SØRG FOR AT UDSTYRET SIDDER KORREKT, OG SØRG FOR AT DU ANVENDER DET RIGTIGE UDSTYR. HESTENE HAR HVER DERES STRIGLER, SADLER, UNDERLAG, HOVEDTØJ MM.
BIND ALDRIG HESTEN I BIDDET! LAD IKKE HESTENE STÅ BAGDEL MOD BAGDEL, SÅ DE KAN RISIKERE AT SPARKE MOD HINANDEN. HUSK AT HESTENE IKKE TÆNKER SIG OM, DU SKAL PRØVE AT FORUDSE HVAD DER KAN GÅ GALT OG FORHINDRE AT DETTE SKER.
HOVEDREGLER VED RIDNING:
HESTEN SKAL VARMES GRUNDIGT OP- SKRIDT MINIMUM 10 MINUTTER. – TRAV DEREFTER LØSGØRENDE I LETRIDNING I MINIMUM 15 MIN. -SÅ LET GALOP – ALTSÅ OPVARMES HESTEN I 30 MIN. INDEN DER LAVES MERE SAMLEDE ØVELSER OG NEDSIDNING ELLER SPRINGNING. DET ER VIGTIGT AT LÆGGE SKRIDT PAUSER IND. BÅDE I OPVARMNINGEN OG I SELVE TRÆNINGEN.
HESTEN SKAL OGSÅ VARMES NED IGEN. TRAVES I LANG DYB FORM OG LETRIDNING. – SÅ SKRIDTE AF I MINIMUM 5-10 MIN-.
VED AFSADLING:
ER HESTEN MEGET SVEDT SKAL DEN HAVE VASKET SVEDEN AF. SØRG FOR AT SKRABE VANDET AF MED EN HELT REN SVEDSKRABER. GIV HESTEN SVEDTRANSPORTERENDE DÆKKEN PÅ NÅR DET ER KOLDT. SØRG FOR AT SKIFTE DÆKKENET NÅR HESTEN ER TØR.
STRIGL HESTEN IGEN, SÅ SKIDT, SVEDMÆRKER MM. KOMMER VÆK.
MÆRK IGEN HESTEN IGENNEM IGEN.
RENS OG VASK HOVENE. TØR DE VÅDE BEN. SMØR HOVENE SÅ OFTE SOM MULIGT. GERNE HVER DAG.
HÆNG UDSTYRET PÅ PLADS- SØRG FOR AT VASKE OG TØRRE BIDDET, SÅ DET ER RENT OG PÆNT. TØR TRENSEN AF HVIS NØDVENDIGT-
SADLEN SKAL HÆNGES PÅ PLADS MED OVERTRÆK PÅ. UNDERLAG OG GJORD SKAL HÆNGES PÆNT.
BESKIDT UDSTYR FEKS. GJORDE, STIGBØJLER, GAMASCHER MED MUDDER PÅ, SKAL BØRSTES/RENSES INDEN DET HÆNGES PÅ PLADS.
TJEK HESTENS VANDKOP OG KRYBBE -AT DE ER RENE OG VIRKER EFTER HENSIGTEN.