Holdridning søndag d. 1. december kl. 13.00

Søndag d. 1. december afholder vi holdridningsstævne for alle undervisningsholdene på Baunehøj. Vi starter første hold på banen oppe i den store hal kl. 13.00, og nogle timer frem.

Holdene bliver delt op i begynder/let øvede/øvede hold, dyster mod hinanden i de programmer i har valgt at ride i, og som i har aftalt med jeres ridelærer.
På dagen starter vi med begynderholdene, og derefter rider de let øvede, og til sidst de øvede hold.  Der er præmieoverrækkelse efter alle ridt, med rosetter til alle, samt en ekstra for det bedst udklædte hold.

Husk at i må meget gerne være klædt ud, og ride til musik der passer til udklædningen. Der er også præmie til hele holdet for bedste udklædning!

Tilmelding af selve holdet går gennem jeres ridelærer, som vil skrive jeres navn på en liste samt heste/ponyvalg. Men i skal selv tilmelde jer og betale på hjemmesiden www.baunehoejridecenter.dk inden torsdag den 28/11 2024. Det koster 100 kr at deltage.
Det er også på hjemmesiden at tidsplanen endelig lægges ud, når den er klar.

Cafeen vil under stævnet være åben og sælger bl.a. kaffe, te, kakao og glögg, æbleskiver og pomfritter.

Alle ponyer/heste gøres klar om formiddagen, og tages op i hallen før første ridt.
Vi har brug for hjælp til klargøring af heste og ponyer, samt udstyr. Dette gøres på dagen fra kl 10.00. Og det er også super hyggeligt at være med til.

Vi håber så mange som muligt vil deltage og tage del i en hyggelig og spændende dag, hvor både ryttere med familie og venner er velkommen! 

P.S. Vi kan godt bruge nogle frivillige forældre til hjælp med klargøring i stalden, til at stå i cafeen, nogle timer eller bage en kage, skriv til Tina Lund fra bestyrelsen hvis det kunne være noget for DIG på mailen brn.rideklub@gmail.com