Nyhedsbrev for Baunehøj Ridecenter Januar 2019

Et nyt år er begyndt :-)

-Og vi er i fuld gang på Baunehøj.

 Bl.a. er vi igen igang med sadelrum/handicaptoilet projektet i stalden. Dette projekt har været længe undervejs, og har vist sig at være en større udfordring end først antaget. Peter m.fl. er i fuld sving, og gør et rigtig godt stykke arbejde. :-) Det bliver SÅ dejligt, når det er færdigt- 

Vi har fået ny lift i ridefysioterapien. En nyere og mere sikkerhedsopdateret personlift fra firmaet Guldmann.

Desuden er Helen Ravnbo startet som ridefysioterapeut om mandagen. Helen er Danmarks allermest erfarne ridefysioterapeut, og kan bidrage med rigtig god viden og god behandling til patienterne i ridefysioterapien. Helen har tidligere arbejdet på Baunehøj i mange år.

Kirstin Skjoldshøj er fortsat ridefysioterapeut om tirsdagen og torsdagen, og Brit Starcke Christiansen er ridefysioterapeut om onsdagen og fredagen.

I ridefysioterapien behandler vi patienter med forskellige diagnoser og fysiske handicaps/funktionsnedsættelser ved hjælp af hesten, og dens bevægelser.

 Vi arbejder under sygesikringen, og de fleste der rider i ridefysioterapien er henvist gennem læge eller sygehus.

Udover de tre ovennævnte fysioterapeuter er Lena Jepsen tilknyttet som handicaprideinstruktør, og derudover har vi en masse øvrige medarbejdere, der arbejder både i stalden og i ridefysioterapien-

Hvis du vil vide mere om ridefysioterapien, er du velkommen til at komme og tale med os, eller skrive en mail til kms@kirstin.dk

 

Ridelærerne på rideholdene er også kommet godt i gang. Thomas står fortsat for springningen om mandagen, hvor der er stor tilslutning, og derfor er der i nogle perioder lidt venteliste.

Pia har hesteholdet om mandagen, Susie har fortsat hold både tirsdag og torsdag, Anika styrer torsdagsholdene, Sanne har fredagen, og Lærke tager sig af lørdagsholdene.

Det er dejligt at vi har så mange dygtige og engagerede undervisere. Det giver gode muligheder for at ride hos præcis den underviser, der passer bedst til den enkelte rytter.

Husk at der også er mulighed for at aftale enetimer ud over undervisningen på hold- Det kan være rigtig godt at få en intensiv ene-undervisningstime som supplement en gang imellem. Ønsker du at øve dig endnu mere, er det også muligt at få part på en af skolehestene- Vi har mange heste og mange muligheder, så spørg din underviser, om hvad der kunne være godt for dig, og kontakt Kirstin for yderligere info og aftaler. 

 

I stalden er Jan stadig ansvarlig i hverdagene, og weekendvagterne haves af Susie, Karina og Simone. Weekendvagterne er i stalden fra kl. 7- ca. 12.

 

Vi har netop fået lavet ny bund på jordfolden, på rotunden og i walkeren, så disse bedre kan få afledt vandet, især her om vinteren. Det er Frederik Nygaard fra Nygaard A/S der har stået for projektet, og det er blevet rigtig godt. I løbet af foråret skal vi have nyt hegn og bedre inddeling på folden også, men det må vente til den varmere periode.

De øvrige folde bliver selvfølgelig også våde og mudrede her om vinteren. I fremtiden, hvor vi i løbet af det kommende år, formentlig skal lave lidt om på foldene, håber jeg at vi kan lave forbedrede indgange til vinterfoldene, så vi kan undgå det værste mudder.

 

 Det første arrangement på Baunehøj i år, bliver DCHs hunde agility stævne søndag den 10/2 i hallen. Her er en masse mennesker og hunde i gang hele dagen. Derfor kan der ikke rides i hallen denne dag.

 

Herefter har vi springstævne for hest og pony den 23-24/2. Her skal vi bruge en masse hjælpere. Der bliver god sport på mange niveauer i de to dage.

Det er ret vigtigt at alle der kan, melder sig på banen, og giver en hånd med.

Vi har brug for hjælp til planlægning, køkken, bane, sekretariat, dommertårn, op og nedtagning af baner mm. Udsmykning. Det er altid rigtig hyggeligt at være med!

Hold øje med facebook og hjemmesiden for mere info.

Baunehøj Rideklub Næstved holder generalforsamling den 1/3 i rytterstuen på Baunehøj. Husk at møde op, så du kan være med til at bestemme, hvordan din klub skal være.

Senere har vi dressurstævne i påsken, et rideskolearrangement inden sommerferien er igen med at blive planlagt (dato ikke fastlagt endnu), og der ridelejr i uge 27- 

På hjemmesiden er kalenderen opdateret med arrangementerne i kalenderen.

Jeg glæder mig til et godt år 2019 med jer alle sammen, og vores dejlige heste på Baunehøj- 

 

Vi ses!

  

Kh. Kirstin