Privat undervisning af ridecentrets undervisere

Undervisere
Kirstin Skjoldshøj tilbyder undervisning i springning og dressur 
Kirstin underviser i springning på alle niveauer. Hun er selv aktiv konkurrencerytter, og underviser og rådgiver på baggrund af sine egne erfaringer gennem mange år i ridesporten og med inspiration fra egne trænere Jette Nevermann, Will Rogers og Christer Ericsson. 

Til springtræningen lægges der vægt på sikkerhed for både hest og rytter, at grundridningen er på plads, at rytter og hest forstår hinanden, og de opgaver der bliver stillet.
Det er vigtig at vi får hestene til at bruge deres krop og hjerne fornuftigt, så vi får det bedste ud af træningen, og kan overføre dette til succes på konkurrencebanerne, hvad enten målet er LC eller Grand Prix.
Målet er altid at få det bedste ud af både hest og rytter, samtidig med at alle er glade. 

 Kirstin er selv aktiv konkurrencerytter på højt niveau. Hun har vundet både DM og NM i military. Er dygtig i dressur til og med M niveau og til uddannelse af ungheste i både dressur og springning. I springning har hun uddannet flere heste til S klasser, vundet egnethedstest flere gange med de unge heste, redet UVM og Falsterbo, samt vundet medaljer ved DM for hold, og har flere sejre på landsplan og placeringer internationalt. Kirstin rider fortsat springning på S niveau med succes.
Læs om Kirstin på hendes personlige side: http://www.kirstin.dk/
 
Thomas Kofoed Dam  
Thomas underviser i enetimer i dressur, på mandagsspringholdet, samt på lørdagsholdene. Thomas er selv konkurrencerytter, mest i military, men har god erfaring i alle discipliner, og er en dygtig underviser.
 
 
 Mulighed for undervisning af andre undervisere på Baunehøj Ridecenter. Aftale om dette skal laves med Kirstin Skjoldshøj.
Det er muligt at få undervisning i dressur af egen underviser. Eksterne undervisere (dvs. al undervisning, som ikke aflønnes eller aftales gennem Baunehøj Ridecenter eller Baunehøj Rideklub Næstved) koster kr. 40 i undervisningsgebyr pr. gang.