Om Baunehøj Ridecenter




 
Baunehøj Ridecenter ejes og drives af Kirstin Skjoldshøj.  Baunehøj ligger i udkanten af Næstved tæt på byen, men også stadig på landet og tæt på skoven. På Baunehøj kan man ride uanset niveau. Vi har god stemning, gode faciliteter og glade heste :-)

Baunehøj har en fortid som ”Rideskolen Baunehøj”, hvor Sydsjællands største rideklub, det tidligere ”Rytterforeningen Baunehøj”, holdt til i mange år. På Baunehøj har der været afholdt rigtig mange og store aktiviteter, kåringer og stævner i både dressur, spring og military, og der har været ridning på alle niveauer. Baunehøjs faciliteter har altid kunnet rumme rigtig mange heste og mennesker, og er/har været et kendt sted i ridesportskredse over hele landet gennem mange år.

Det gamle Rideskolen Baunehøj, som i alle årene var drevet af Gunhild og Torben Skjoldshøj, lukkede i foråret 2009 ned for samtlige aktiviteter.

Kirstin Skjoldshøj har siden da drevet Baunehøj som handicaprideskole med handicapridning og ridefysioterapi, og opstaldning på lavt blus, frem til efteråret 2010. Her besluttede Kirstin sig for at istandsætte staldene og udnytte hele stedets kapacitet fortsat med ridefysioterapi og handicapridning, men nu også med opstaldning i bokse, ridning på hold, partridning, undervisning og mere. Baunehøj hedder derfor nu: Baunehøj Ridecenter.

Visionen med Baunehøj Ridecenter er at lave et godt sted, hvor alle ryttere uanset alder, niveau eller handicap kan have mulighed for at dyrke sin sport og hobby på præcis det plan der ønskes og er mulighed for, i de bedst mulige rammer herfor.

Vi har nu ryttere på stedet som dyrker dressur, spring, military og kvadrilleridning på både hobbyplan, let konkurrenceplan og eliteplan.

Desuden har vi ridefysioterapi og handicapridning med over 100 ryttere om ugen, hvoraf nogle af rytterne her i ligeledes er aktive konkurrenceryttere.

 I 2012  startede en ny rideklub op på Baunehøj. Den hedder Baunehøj Rideklub - Næstved (BRN). Formålet med klubben er at skabe et fællesskab for rytterne på og omkring Baunehøj, og lave gode aktiviteter for medlemmerne på Baunehøj fremover.

FACTS om Baunehøj Ridecenter:

- Baunehøj Ridecenter har på nuværende tidspunkt plads til 48 heste og ponyer i boks. Stalden er delt op i en selvpasser-afdeling og en fuld pasnings afdeling.

- Baunehøj har dejlige store sommerfolde, og mindre folde som bruges til vinter. 

- Baunehøj Ridecenter har 3 ridehuse med størrelserne: 18x25m.20x40m. 20x60 m. med tilhørende rytterstuer. I alle ridehusene er der anlagt en velfungerende fiberbund.

- Baunehøjs udendørsfaciliteter omfatter 3 ridebaner - To grusbaner på henholdsvis 20x60 m og 25 x 70 m., samt en stor bane med fiberbund på ca. 50 x 75 m.  (Bruges til springbane om sommeren).

- Skridtmaskine til 4 heste ad gangen 

Desuden er der rotunde til longering, samt en grusfold.

- Skoven ligger 500 m. fra ridecentret på den ene side, og på den anden side forefindes der ridesti til Evengrøften.

- Der er mulighed for at få eneundervisning i dressur, spring og military på egen hest/pony, undervisning på parthest/pony i dressur og springning, undervisning på voksen-, handicap- eller børnehold, samt ridefysioterapi eller hvad du ønsker?


- Baunehøj er (stadig) bare bedre for dig og din hest -