Handicapridning og ridefysioterapi

Er du handicappet på en eller anden måde, har vi også tilbud til dig der gerne vil ride, uanset om det skal være som behandling, hobby eller sport.
 
Hvis du ønsker information om ridefysioterapi, handicapridning eller anden special tilrettelagt ridning, så kontakt Kirstin Skjoldshøj helst på mail kms@kirstin.dk
 
Du kan læse en masse om ridefysioterapi på http://www.ridefys.dk/.  
 
Baunehøj Ridecenter er godkendt som handicapridecenter, og godkendt til behandling af patienter i ridefysioterapien under overenskomst med sygesykringen. Vi har rampe med forskellige opstigningsmuligheder, lift og alverdens hjælpemidler og udstyr, samt et opvarmet venterum.
Vi har gode ridehuse og ridebaner, og bruger desuden den nærliggende skov og ridestier i området så meget som muligt. 
 
Kirstin Skjoldshøj og Brit Starcke Christiansen er uddannede ridefysioterapeuter, og står for behandlingen af patienter i ridefysioterapien på Baunehøj Ridecenter i hverdagene.
Lena Rohr Jepsen er uddannet handicaprideinstruktør, hun underviser i handicapridningen, og sammen med fysioterapeuterne i ridefysioterapien.  
 
Derudover er der hver dag 5-7 faste medarbejdere, som hjælper med at klargøre hestene med det rette udstyr, trækker hestene, går med som støtteperson eller bagrytter, alt efter hvilket behov patienten/rytteren har. 

Forsikringsforhold

Det er på eget ansvar at modtage ridefysioterapi eller ride i handicapridningen, og patienter/ryttere skal derfor til at have en dækkkende ulykkesforsikring.

Sikkerhed

Det er påbudt at ride med ridehjelm. På ridecentret er der ridehjelme til udlån i opstartsfasen, herefter anbefales det at anskaffe sin egen hjelm.   
Praktisk påklædning som passer til årstiden. Tøjet skal ikke være i glat materiale, som f.eks. nylon, og der må ikke være kraftige syninger på indersiden af bukserne. Der må ikke være snørebånd i skoene, da de kan hænge fast i stigebøjlerne.

Afbudsregler

Afbud meddeles til ridefysioterapeuten så tidligt som muligt. Sker det senere end kl. 18 dagen før, udstedes en regning til patienten på kr. 200. Beløbet går til dækning af personale- og administrationsomkostninger.
I tilfælde af hyppige afbud eller udeblivelse vil ridefysioterapeuten i samråd med patienten revurdere, om ridefysioterapi er den rette behandling. Altså er et stabilt fremmøde en forudsætning for at kunne modtage ridefysioterapi og have gavn af dette.  
Afbud sker til Kirstin Skjoldshøj på tlf: 26 74 28 48
 
 
Hvis du ønsker information om ridefysioterapi, handicapridning eller anden special tilrettelagt ridning, så kontakt Kirstin Skjoldshøj helst på mail kms@kirstin.dk
 


Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.